“Mit liv har været smukt, sejt, varmt og dejligt. Og én ting er sikker: Jeg kommer ikke herfra nysgerrig!”
Barndommen
Georg Peter Brandt er født på et toilet i Tyskland under 2. verdenskrig. Nærmere betegnet den 19. juni 1943. Hans mor, Bodil Elisabeth Brandt, drog efter fødslen tilbage til Danmark, hvor Peter voksede op i Holte.
Peter Belli har aldrig kendt sin far, Louis Plaisant, som hans mor mødte på en konservesfabrik i Tyskland. Navnet Belli fik Peter fra sin stedfar, da hans mor giftede sig med Fritz Max Milian Aliysius Belli.
Peter Belli lærte tidligt, at hvis man ville have lommepenge, så måtte man selv tjene dem. Dette resulterede i en række småjobs som dreng. Blandt andet hjalp han en kort overgang til på en rideskole, ligesom han også har hjulpet en mælkemand og været barnepige. I sit job som barnepige har han endda passet Flemming Jensen.
Som 14-årig meldte Peter Belli sig selv ud af skolen, fordi han var skoletræt. Som følge deraf fik han endnu engang prøvet forskellige jobmuligheder. Først ville han være cirkusartist, men det kostede penge, og derved var det ikke en mulighed. Herefter fik han en del syv til fire jobs, men det havde han for meget energi til, og fandt det, efter eget udsagn, også for kedeligt.
Hans mor fik den idé, at han skulle være landmand, men det var heller ikke nogen succes. Derefter kom han i lære som frisør, også uden held. Til sidst blev det til en læreplads hos en farvehandler, men heller ikke det blev til noget.
Peter Belli havde altid selv haft en fornemmelse af, at han ville være noget indenfor underholdning, og søgte derfor ind til Saga som scenearbejder og alt-mulig-mand. Her havde han en god tid, og endelig havde han fundet noget,som interesserede ham. Gennem arbejdet mødte han en del kendte skuespillere, bland andet var han med til optagelserne på “Støv på hjernen” og “Det støver stadig.” som bl.a. havde Dirch Passer i hovedrollen.
Starten på musikkarrieren
Peter Bellis karriere indenfor underholdning startede allerede som 9 årig, da han tjente et par skillinger ved at spille på mundharpe. I ungdomsklubben i Gl. Holte havde han startet et band ved navn “Rainbow” og senere fik han lov til at gæsteoptræde i Odense i bandet “Les Amis”, som Rock Nalle (“Go’e gamle Fru Olsen”) i øvrigt senere kom til at spille sammen med.
Peter Belli debuterede som sanger tilbage i 1959, og hans første rigtige band var “Trefters”, som blev startet i Hvidovre ungdomsklub. Det var med dette band, at han i 1960 vandt årets Pop Melodi Grand Prix. Da var han kun 17 år.
Det helt store gennembrud kom, da Peter Belli kom med i “Les Rivals”. I starten var han løst medlem af bandet, men han fik tilbud om at blive frontfigur og på vej til en koncert til Restaurant Skoven i Nibe 15. maj accepterede han tilbuddet. Startskuddet til en fantastisk karriere var begyndt.
“Les Rivals” blev utroligt populære på “Place Pigalle” på Bakken, og da stedet lukkede for vinteren, åbnede Hit House den 1. september 1964. Dagen efter blev “Les Rivals” hyret til at spille på Hit House i 4 måneder.
I Hit House mødte “Les Rivals” for første gang Jørgen Adrian, som blev bandets manager, og så kom der for alvor gang i succesen. De plade-debuterede i december 1964 med singlen “Move on”, som havde B-siden “Got Love if you want it”.
Første koncertturne blev til Finland i 1965. Herefter blev det til en turné i Skotland. “Peter Belli og Les Rivals”, som de var kommet til at hedde, blev meget efterspurgte og turnerede nu over hele landet. De blev kaldt Danmarks svar på “The Beatles”, og agerede blandt andet opvarmning for både The Kinks og Rolling Stones til deres respektive koncerter i Danmark.
Landsturnéerne bragte også bandet forbi Nykøbing Mors, hvor Peter Belli, på grund af en forsinkelse af orkestret, lovede Frode fra Frodes Tivoli, at han det næste sted, de kom hen, ville køre dødsdrom. Således skete det, at en langhårede Rock-rod kørte dødsdrom i Juelsminde. Succesen blev gentaget i Løgumkloster.
June
Dette skete den 17. august 1965, og det var her Peter Belli for første gang så sit livs kærlighed, June. Kærlighed ved første blik, og juleaften 1965 blev Peter Belli og June hemmelig forlovet. Mere forelskede end nogensinde. En kærlighed, som alle i det danske land kun kan bevidne er sand og stor og stadigt voksende.
Knap to år efter Peter Belli og Junes første møde, blev de, den 9. august 1967, viet for åben himmel i en skov ved Sandbjerg i Nordsjælland.
Ulven Peter
Efter nogle kontroverser blev “Peter Belli og Les Rivals” opløst i 1965, men året efter blev de gendannet og indspillede Thøger Olesens danske version af The Kinks’ “A well respected man”, som blev til “Helt igennem respektabel”. Dette blev starten på et langvarigt og godt samarbejde mellem Peter Belli og Thøger Olesen. Samarbejdet blev også til den udødelige evergreen “Ulven Peter”, der altid vil hænge ved som Peter Bellis kælenævn.
Efter “Les Rivals” samlede Peter Belli et soulorkester. En drøm han altid havde haft. Drømmen blev til “Seven Sounds.” De blev dog opløst igen i 1967, efter kun at have udgivet en enkelt plade “Little by little” der udkom i sammenhæng med ungdomsbladet Børge.
Efter “Seven Sounds” blev Peter Belli fængslet for at have røget hash, hvilket han havde indrømmet i en radioudsendelse. Straffen lød på 30 dages hæfte, til afsoning i Kolding Arresthus fra den 1. november 1967. I forbindelse med den forudgående retssag havde Belli indspillet solo-nummeret “Hvem dømmer hvem”, der var en kommentar til hele sagen.
Dette tog dog ikke modet fra Peter Belli, og han dannede et nyt band “Peter Belli og B.B. Brothers”, men det gik ikke rigtig. Det blev kun til enkelt indspilning “The girl that stood beside me” som udsendtes under navnet “Four Roses”, som var et band Peter Belli havde dannet sideløbende med B.B. Brothers. Four Roses ar navnet på Peter Bellis yndlings Whiskey. “Four Roses” udgav desuden den engelske “I don’t want to love you”. Det blev også til danske numre oversat af Thøger Olsen: “Hvis jeg var arbejdsløs”, “Jeg er din dengse i nat” og også et par Beatles-numre “Ob-la-di, ob-la-da” og “Bungalow Bill.” Peter Belli spillede med “Four Roses” indtil 1969.
Familien
Herefter blev det til 5 år, hvor Peter og June rejste rundt med Ronalds Festival Tivoli, som ejedes af Junes bror Ronald.
Den 13. marts 1973 nedkom June med deres første barn, en søn, Chano. Kun 14 måneder efter fik de sønnen Michel den 20. maj 1974. Godt to år senere kom datteren Natasja til verden den 15. juni 1976. Desværre fik ingen af Peter og Junes børn lært deres farmor rigtigt at kende, da Peters mor døde i februar 1975.
Dansktop og Melodi Grand Prix
Op gennem 70’erne og 80’erne gjorde Belli sig mere og mere dem bløde del af dansk musik, hvor nogle blev dansktophits og stadig spilles i Giro 413. Dette er specielt numre som “Teddybjørn”, “Bedste” og Kurt Thyboes “Ingen Regning”.
Men det blev ikke kun til ren dansktop. I 80’erne kom også to danske versioner af fantastiske numre som Elton John “Your Song”, som blev til “Til dig” og Phil Collins’ “In the air Tonight”, der blev til “Menneskejagten”, som virkelig viste at Peter Belli var i en klasse for sig.
I 1982 deltog Peter Belli for første gang i Melodi Grand Prix, han deltog med sangen “Spejldans”, skrevet af Karsten Vogel. Han endte på en 5. plads. Syv år senere deltog han igen med sangen “Når lyset bryder frem”, desværre fik han denne gang nul point. Den foreløbige sidste gang Peter Belli deltog i Melodi Grand Prix var i 1996 med sangen “Det gør ondt når jeg griner.” Denne gang var der ingen nummerering, kun den bedste gik videre, og denne gang var det desværre heller ikke gang Peters tur.
Cirkus liv og TV karriere
I 1984 blev Peter Belli ansat som sprechstallmeister hos Benny Berdino ved Cirkus Arena. Her var Peter og June ansat i to sæsoner. Derefter blev det til ansættelse ved “TV-bingo” på Kanal 2. Denne beskæftigelse varede i 10 år indtil selskabet lukkede.
Mens Peter Belli var vært på “TV-bingo” blev han tilbudt rollen som Arne i Danmarks Radios tv-serie “Ugeavisen”. Denne varede et helt år, og alt imens forblev Peter og June værter på “TV-bingo”. Peter Belli har også spillet med i andre film og tv-opsætninger. Han har sågar spillet sammen med Poul Reichardt i filmen “Den dobbelte mand” hvor han spillede Erik Wedersøe’s bror.
En anden tv-opsætning som Peter Belli har været med i er Sonny Souffle show med Steen Rasmussen og Michael Wikke. Her sang han “Holbæk” som gjorde så stort indtryk på borgerne i Holbæk, at Peter Belli og familien blev inviteret til Holbæk som æresgæster, og der blev plantet såkaldte “Belli-træer.” Ligeledes har han lagt stemme til visse figurer i tegnefilm, bl.a. Rafiki i “Løvernes Konge” 1 og 2.
I 1985 deltog Peter Belli i “Her er dit liv”. Her fik han at vide, at han havde en halvsøster i Frankrig. Hans far, Louis Plaisant ,havde en datter fra et tidligere forhold. Desværre blev deres bekendtskab kort, da hun døde i 1988. To år senere måtte familien igen lide et tab, da Junes mor, “Mamma” sov ind den 23. marts 1990.
Tilbage til rocken
I 1989 begyndte Belli stille og roligt at vende blikket tilbage mod rocken. Dette skete i en dansk version af Travelling Wilburys “Handle with care” der blev til “En at bli’ som” med Hobo-ekspressen, der bestod af Johhny Madsen, Nanna, Billy Cross og selvfølgelig Peter Belli.
Samarbejdet i Hobo-ekspressen inspirerede Belli, og i 1991 udgav Peter Belli pladen “Yeah”, der skulle blive hans hjemkost til rocken sammen med “De nye Rivaler”. Blandt andet spillede han på Roskilde Festivalen.
Grammy og ærespris
Belønningen for succesen kom i februar 1992, da Peter Belli modtog en Grammy som “årets sanger”. Samme år udkom albummet “Ribbet og flået”, og året efter blev live-cd’en “Rock and roll live” optaget på Skanderborg Festivalen.
I 1997 kom “Talisman”, som af mange betegnes som hans bedste album hidtil, og hvor Belli viste, at han stadig har føling med rocken.
I 1999 udkom jubilæums CD’en “Helt igennem respektabel – 1959 – 1999.” som markerede Peter Bellis 40 år på den danske musik-scene. To år efter udkom “En ny dag på vej”, der er en samling af romantiske dansk-fortolkede sange.
I 2003, er Peter Belli igen, fortjent, blevet hædret. Han modtog IFPI’s ærespris ved Danish Music Award for en god og lang karriere i musikkens tegn. I sin takke-tale var Belli bange for at glemme nogen. Gennem tiderne har der været mange forskellige sangskrivere, f.eks. Michael Falch, Poul Krebs, Johnny Madsen, Steffen Brandt bare for at nævne et lille del.
På trods af mange forskellige forfattere, har fællesnævneren altid været, at det skulle være en sang som Belli kunne relatere og forholde sig til. Mange af sangene giver et indblik i Peter Bellis person, og virker umiddelbart som om han selv havde skrevet teksten. Men på trods af mange udgivelser, har Peter Belli kun skrevet to numre selv, “Roll over Beatles” og et nummer Peer Frost er krediteret for, “Should I ever love again”.
Selvom Peter Belli har modtaget en ærespris, så lover han at det ikke stopper her. Der er mere i vente, og han fortsætter ufortrødent indtil han engang om mange mange år må slæbes i graven, og selv der vil han garanteret rocke.
Ønsker du at læse mere om Peter Belli, så er der desuden udgivet en biografi med titlen “Jeg er som jeg er”